Til klinikkens patienter.
Vigtig information fra tandlæge Anette Hesselgren.
Kære patient,
Jeg må desværre meddele jer at jeg stopper i klinikken pr. 31.1.2021.
Jeg har altid nydt og brændt for mit arbejde og forsøgt at gøre en forskel for hver enkelt patient.
Desværre har jeg fået konstateret uhelbredelig kræft og kan derfor ikke længere varetage det arbejde på klinikken, som ellers har givet mig utrolig mange dejlige år.
Jeg er utrolig taknemmelig for alle de år jeg har fået på klinikken. Jeg vil gerne sige en stor tak både til jer som er kommet i mere end 30 år og til jer nye.
Det er med stor sorg i hjertet at jeg ikke længere kan være en del af klinikken.
Klinikken drives videre af tandlæge Amir H. Malekee samt de kendte og dygtige klinikassistenter Karina og Pervin.
Amir er en rutineret tandlæge med 17 års erfaring, og jeg er glad for og tryg ved, at det er ham der overtager klinikken.
Amir vil gerne benytte lejligheden til at præsenterer sig selv.
Jeg kommer oprindeligt fra Iran, og kom hertil i 2014, sammen med min kone, Mona, der er skuespillerinde og vores 10 årige datter, Helena.
Jeg har opnået Dansk autorisation i 2016 og har siden arbejdet i en travl velrenommeret klinik i Ringsted.
Med overtagelsen af Anettes dejlige klinik får jeg glæden ved at arbejde tættere på hjemmet og i egne rammer.
Min tilgang til mennesker og tænder stemmer fint overens med klinikkens mindset.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Amir overtager pr. 1. februar 2021.
Ved akut brug for tandlægehjælp uden for vores åbningstid kan du kontakte:
Tandlægevagten
Oslo Plads 14
København Ø
Tlf: 70250041